Notice: Trying to access array offset on value of type bool in /home/1016714.cloudwaysapps.com/gndqumxdbp/public_html/wp-content/plugins/divi-testimonial-slider/single-testimonials.php on line 15
Charlotte Vissing | 45 år
Kontorassistent
Helle, du har hjulpet mig med at indse at, det jo ikke kun er andre der trigger noget i mig, jeg trigger så sandelig også noget i andre, med min måde at møde folk på. Under forløbet har jeg formået at ændre mit syn på mig selv, og er blevet bevidst om, hvordan jeg påvirker andre. Jeg kom med stor arbejdsmæssig frustration og agerede med en lidt hård tone og tydelig kropssprog der viste at jeg var uenig. Jeg har med få redskaber formået at blive mere afventende på andres tilbagemeldinger. Jeg synes, jeg er blevet god til, øver mig stadig, at være smilende og ikke afvisende når andre kommer til mig. Jeg er blevet meget bevidst om, hvordan jeg kan være med til at vende en stemning, hvordan jeg med min attitude virkelig har signaleret at jeg "ved bedre/er bedre", hvilket jo ikke har været min hensigt. Jeg er også begyndt at tænke over, hvilke ord jeg bruger, for ord har en stor magt. Jeg har også fået styr på mit tankemylder. Tænk at jeg i en alder af 45 år får et wake up call …. det er jo ikke kun de andre der er galt på den, jeg har jo et medansvar. Det var svært sådan helt at sætte ord på hvad jeg havde brug for, men de første par gange, hvor du agerede min kollega og jeg talte til dig som jeg gjorde til dem, glemte tid og sted. Du skrev sætninger op på tavlen og gjorde på den måde det hele synligt og gav mig noget håndgribeligt at gå hjem og arbejde med. Det har været lige det, jeg havde brug for. Synes det var fint, at du ved næste aftale, lige greb fat i noget at det fra sidst, sådan som en lille opfølgning og fik afsluttet "opgaven" på en god måde, og så videre til næste arbejdspunkt. Forløbet hos dig har været hårdt, men lærerigt. Jeg synes, du har formået at "prikke" til mig, men jeg følte på ingen måde, at jeg sad i den varme stol. Jeg synes, du var en god sparringspartner hele forløbet igennem som gav så meget igen. Du er så mild og taler så lavt, men måden du får formidlet budskabet på har bare været perfekt til mig.